“Vi stod i 2012 i en situation, hvor vi ønskede at skabe en ny fødekanal af talenter i forbindelse med et større generationsskifte blandt vores sælgere. Samtidig ønskede vi en anderledes profil i flere af vores teams, hvorfor Salesculture introducerede os for en salgsakademi-tankegang, som i vores tilfælde blev til en helt ny trainee-uddannelse.
Det betyder vi hvert år, sammen med Salesculture, har udviklet nye trainees i et 12 måneders uddannelsesforløb, afsluttende med eksamen. Succesen har været stor, og skyldes bl.a. en ekstrem operationel tilgang i en kombination af grundlæggende salgstræning, øvelser, medlyt og efterfølgende sambesøg. Flere af de personer, som har bestået uddannelsen, sidder i dag i betydende stillinger hos os.
På ledelsesniveau har Salesculture bl.a. støttet og udfordret os i forbindelse med oversættelsen af værdier og strategier til adfærd, så vi sikrer at vores medarbejdere i hverdagen understøtter vores strategi. Dette er bl.a. sket på workshops, hvor Salesculture på en raffineret måde altid får skubbet og udfordret os ift. at skabe mønsterbrud.”Søren Martin Mørch
Annoncedirektør, Nordjyske Medier
Om Nordjyske Medier
NORDJYSKE Medier er den næstældste medievirksomhed i Danmark med en historie, der går tilbage til 2. januar 1767. Fra første dag med det formål at nytte og fornøje.
Vi er kendt for at være en af de mest moderne medievirksomheder i verden med et bredt udbud af medier og en fuldt integreret måde at arbejde på i redaktion, salg og produktion. Vi udgiver dagbladet NORDJYSKE Stiftstidende og 29 lokale ugeaviser.
Vi står bag Danmarks første 24 timers tv-kanal, 24NORDJYSKE, websitet nordjyske.dk, en række nærlokale websites og tre radiostationer. Desuden står vi for distribution af aviser og reklamer i Nordjylland gennem NORDJYSKE Distribution.
I nyere tid har vi udvidet fokus til at omfatte flere digitale aktiviteter. Nordiske Medier udgiver nyhedsbreve til erhvervslivet i både Danmark, Sverige og Norge og Jubii.dk er et digitalt medie med fokus på fritid og underholdning.
NORDJYSKE Medier leverer indhold til nordjyder når som helst og hvor som helst, uanset hvilken medieform brugerne foretrækker, og vi leverer annonceeffekt til annoncørerne, uanset hvilke målgrupper de vil nå. 80 procent af alle nordjyder bruger hver dag et eller flere af vores medier, og på en uge er vi i kontakt med 85 procent af nordjyderne.
Vores trykkeri kan udover at trykke aviser også levere skræddersyet digitalprint.