Vi har haft vores chauffører og lagerpersonale på kursus gennem Salesculture. De var rigtig glade for også at komme i betragtning, når der skulle deles kursusbilletter ud. De syntes sjældent, at der var kurser.
Personalet var meget spændte på, hvad de nu skulle udsættes for. Efterfølgende har alle – uden undtagelse – givet udtryk for, at det var en rigtig god oplevelse. Vi har kun hørt positiv omtale.
Den indbyrdes forståelse for hinandens ”særheder/forskelligheder” er også blevet væsentlig større. Det var dagen, hvor DISC var på programmet, der helt klart gjorde det positive udslag her. Der er kommet en større forståelse for de forskellige personprofiler og for kollegaernes forskelligheder.
Nu er der pludselig en forståelse for, hvorfor Peter eller Poul reagerer, som han gør i en given situation. Kommunikationen internt er blevet bedre og mere nuanceret og forståelse for, hvad der motiverer den enkelte, er der også kommet mere fokus på. Endelig har den enkelte fået forskellige værktøjer til at håndtere stressede situationer, og det har været en stor hjælp i det daglige arbejde.
Vores medarbejdere har fået en endnu større forståelse for, at de i den grad er en del af den samlede
kunderejse. Ofte er vores lagermedarbejdere eller vores chauffører jo den første eller sidste, kunden
møder, og de er blevet meget opmærksomme på, at de jo faktisk er en meget vigtig brik i totaloplevelsen for kunden og den gode service, som vi gerne vil være kendt for.
Skulle de blive udsat for en vanskelig kunde, er de også blevet udstyret med diverse værktøjer til at kunne håndtere dette.
Så medarbejdere og ledelse er meget tilfredse med forløbet.
Kristian Nielsen, Adm. Direktør XL-Byg