Få metoden til at konvertere jeres KPI’ere til KBI’ere.
Er du mandagsfodboldtræner, leder, arbejder du med forandringer og elsker udfordringer? Så læs videre. Er du ingen af delene, og drænes af fodbold, forandringer og udfordringer, så skal du virkelig læse videre. Holder du ud, så er der en bonus sidst i bloggen, hvor jeg vil præsentere dig for en model, som gør det muligt at løse det umulige – at konvertere KPI’ere til KBI’ere.
Hop i øvrigt ud af denne blog, hvis du er leder i dag, og dine medarbejdere altid understøtter jeres strategi med deres adfærd, for så er du ikke i målgruppen.
Oplever du til gengæld fra tid til anden følelsen af, at du skal have andre til at ændre adfærd, og at du 117 gange har sagt præcis, hvad de skal gøre, men lige meget hjælper det? De gør, som de plejer! Så læs endelig videre.
Når min søn og jeg er på stadion og ser bold, så får jeg altid udvidet mit vokabularium, samtidig med at lixtallet falder. Sjov og interessant kombination!
Jeg giver os begge lov til lægge høflighedsuniformen i bilen udenfor stadion, og i stedet synge med på relative hardcore smædesange. For om to timer er vi igen tilbage i den virkelige verden bag ligusterhækken i den pæne forstadskommune.
Vi synger bl.a. hader, hader, hader FCK, og andre sange til dem fra Vestegnen, som ikke kan tåle dagens lys i dette forum. Når jeg står i det rette element med de andre fans fra De Hviee, så er jeg virkelig modig og har virkelige store balls, hvis vi skal fortsætte jargonen.
Samme mod samt lyst til sang kunne jeg godt bruge, når jeg endnu engang står i midten af U’et i et konferencelokale. Her vil jeg overbevise 10 direktører i grå jakkesæt med en nylig MBA i nakken, at de skal måle på så få KPI’ere som muligt.
Jeg øver mig hver gang og ændrer nok retorikken lidt ift. på stadion:-)
Jeg kan love dig for, at det kræver nogle hårdtslående argumenter at overbevise jakkesættene. Ofte har de lige gennemført en strategiproces på 3-6 måneder, hvor der afslutningsvis kom 16 KPI’ere ud i den anden ende af Excelarket.
Nu står adfærdsdesigneren(det er mig) og advokerer og missionerer for, at de skal gå i den stik modsatte retning, hvis de ønsker at ændre deres medarbejderes adfærd og indfri deres mål.
Det nævnte strategikonsulenten intet om?
Vores erfaring er:
Styr efter så få KPI’ere som muligt og mål i stedet på KBI’ere (B = behavior).
At løsningen bl.a. findes i adfærdspsykologen Daniel Kahnemans system 1 og system 2 teori, gør det ikke nemmere, da meget få kender ham. Her hjælpes jeg dog ofte på vej, da flere deltagere har læst @Morten Münsters velskrevne bog “Jytte fra marketing, er desværre gået for i dag”. Ellers kan jeg oplyse, at Daniel Kahneman fik Nobelprisen i 2002 i økonomi, som adfærdspsykolog.
Problemet er, at vi designer KPI’ere i den parallelle verden.
Kender du til system 1 og 2, så betyder det, at vi udvikler system 2 strategier i den parallelle verden til system 1 modtagere i den virkelige verden… hmm, umulig opgave!
Ok, så meget hader jeg måske heller ikke KPI’ere, specielt hvis der er meget få af dem, og de også konverteres til KBI’ere(Key Behavior Indikators).
Nedenstående er vores ynglingsmodel, som vi anvender, når vi skal gøre det nemt for både ledere og medarbejdere at gøre det, de er bedst til.
I eksemplet har vi udfærdiget en KBI matrix til ledere i en virksomhed, som vi fik ”presset” til kun at have 3 KPI’ereJ
Reflektionsspørgsmål:
Hvor mange KPI’ere er du historisk blevet målt på?
Kan man måle på for mange KPI’ere?